mandag den 2. august 2010

Siden er godt igang!

Siden er kommet rigtig godt fra start, her cirka to måneder efter lanceringen.

Du kan finde den på www.pokeranmelder.dk, den bliver konstant opdateret!

torsdag den 13. maj 2010

Så er siden klar!

Så kan jeg endelig lancere siden! Det har været en lang og hård proces, men det har altså været det hele hver. www.pokeranmelder.dk er nu i luften!

mandag den 10. maj 2010

Meget tæt på nu!

Hvis der er noget jeg har lært i løbet af denne proces, så er det, at hjemmesider og deadlines skal man altså passe på med! Jeg havde forventet at siden kunne være klar for et par uger siden, men det måtte jeg hurtigt skyde en hvid pil efter, da jeg besluttede at siden skulle have noget brugbart indhold fra starten, hvilket har betydet at jeg, siden sidste opdatering, har arbejdet intensivt med at lære Joomla! at kende og samtidig fylde noget indhold på siden. Det er derfor med stor, stor glæde at jeg kan sige, at siden næsten er så godt som klar. Det hele er efterhånden blevet finpudset, så det allersidste der lige nu mangler er en smule indhold, som jeg meget gerne skulle kunne få færdiggjort i løbet af denne uge. Sikkert allerede i løbet af de næste to dage, men som nævnt er jeg efterhånden blevet meget varsom med deadlines. Meget skal dog gå galt, hvis det ikke bliver sådan.

Formentlig er dette den næstesidste update!

GL ved bordene og et ekstra held og lykke til alle Jer, som prøver lykken ved SCOOP!

tirsdag den 13. april 2010

Senest klar

Så er der blevet sat dag på hvornår siden seneste skulle være oppe. Jeg har fået at vide at den senest skulle være klar på mandag, altså den 19. april.

søndag den 11. april 2010

Så er der gode nyheder

Så er der overraskende gode nyheder, på et tidspunkt jeg ikke lige gik og ventede dem. Programmeringen af siden er alligevel gået i gang, noget jeg ellers regnede med jeg helt selv skulle til at bakse med og det betyder altså at siden forventes at komme op og køre i løbet af den kommende uge!

Jeg har dermed lige pludselig fået travlt da jeg skal have det sidste klar til siden inden længe.

Det har været ekstremt lærerigt at lave hjemmesiden og sjovt at kunne kigge tilbage på de forrige opdateringer, hvor jeg har måttet udskyde lanceringen af hjemmesiden, fra midten af februar til det der nu bliver midten af april!

Jeg holder jer opdateret, nu er der ikke længe til!

tirsdag den 23. marts 2010

En lille hånd

Jeg bringer blot lige denne lille update, for at forsikre Jer om at siden ikke er død, men at vi stadig, som sidst er i den længerevarende fase hvor siden programmeres.

For at I ikke skulle gå helt forgæves, linker jeg her til en hånd jeg faldt over, som nok må være det værste setup nogensinde, især når man tænker på scenen, verdens største turnering. Runner runner royal flush mine damer og herrer:

http://www.youtube.com/watch?v=rKv0H5jZtQ0&feature=related

mandag den 15. marts 2010

Vi venter

Her kommer en hurtig lille update, selvom der faktisk ikke sker så meget for tiden, udover at jeg kan se at en konkurrence måske ikke var så dårlig en idé alligevel.

Ellers er status det samme som sidst, hjemmesiden kan være færdig når som helst efterhånden.

I denne uge har jeg god tid til at arbejde lidt på indholdet af siden, og i den forbindelse modtager jeg meget gerne store som små forslag og input til siden på mail degnovic@hotmail.com

Jeg vil opdatere Jer så snart der mere nyt.

God uge herfra.

mandag den 8. marts 2010

Kedelig fase

En lille hurtig update, så I kan se hvorfor det hele virker så stille.

Vi er lige nu inde i den kedelige og langtrukne fase af processen. De er på bureauet for tiden i gang med at programmere hjemmesiden, så der er lige nu intet andet for end blot at vente og forberede indholdet til siden. Bl.a. har jeg brugt tid på anmeldelser og fundet frem til at der i første omgang nok ikke bliver en konkurrence, da præmien (en gammel pokerfilm på dvd) i så fald måske bliver lidt for fesen. Jeg har lavet en ny afstemning, hvor du kan give udtryk for din mening med hensyn til konkurrencen.

Jeg vender tilbage så snart vi er ved at være klar.

torsdag den 25. februar 2010

Flere idéer til siden

Jeg var, som før skrevet, igår hos min fars bureau for at fremlægge mine sidste idéer til sitet og dets struktur. Dette gik rigtig godt da jeg faktisk har rådighed over meget af det som jeg troede kun kunne gå igennem min fars bureau, så jeg også når sitet er oppe, har rig mulighed for selv at tilføje og rette menuer o.l.

Jeg er dog lige pludselig blevet uklar omkring hvornår sitet kan være klart. Sagen er nemlig den at de plejer at sende hjemmesiden videre til en programmør så denne hurtigt kan gøre sitet klar. Hjemmesiden er dog blevet en lærlings eget projekt, ved siden af hovedprojekterne naturligvis, så det kan tage længere tid, hvis de på bureauet beslutter sig for ikke at sende den videre til programmøren, men derimod selv vælger at bakse med det. Det er dog i deres interesse ligeså meget som i min, at få hjemmesiden færdiggjort hurtigt, så nu må vi se hvad der sker. Jeg opdaterer bloggen så snart jeg ved mere!

Så har jeg/de også fået lavet PokerAnmelder.dk's logo, som jeg er rigtig glad for. Logoet er stilfuldt uden at være for pimpet og overøset med blikfang, og i tråd med pokerspillet.

Jeg er snart tilbage med mere nyt!

tirsdag den 23. februar 2010

Nu går det stærkt!

Jeg nåede knap at få skrevet mit forrige indlæg færdig, før min far kom ind ad døren og kom med en update på forløbet. Der skal alligevel ikke tages flere billeder, men jeg skal derimod nu udarbejde en struktur og 'strategi' for sitet, som jeg nu vil have det. Det vil kort og godt sige at jeg nu skal have det sidste på plads, som jeg mangler eller er kommet i tanke om. Den føromtalte konkurrence, evt. ekstra menuer, links, tilvalg som rss-feeds osv.

Jeg vil derfor bruge resten af min aften på at 'lave sitet færdigt', hvorefter jeg vil smide det forbi min fars bureau imorgen. Herefter må vi så se hvad der sker. Jeg vil naturligvis opdatere jer igen imorgen!

Konkurrence på vej

Idag blev der så taget billeder til siden. Der skal dog muligvis lige tages lidt flere imorgen, hvorefter den side af sagen så skulle være overstået.

Jeg har i løbet af dagen også bestemt mig for at lave en lille konkurrence i forbindelse med lanceringen, så åbningen af siden får lidt 'krydderi'. Hvordan den konkurrence kommer til at se ud må du vente med at finde ud af maks en uge endnu, når siden bliver lanceret.

Jeg har i løbet af de sidste par uger, offentliggjort mit projekt flere forskellige steder på nettet og hvor mit projekt i den spæde start fik en masse konstruktiv kritik, mærker jeg nu meget positivt og forventningsfuldt respons, hvilket for mig viser at jeg har kunnet bruge kritikken i første omgang. Det er jeg meget glad for! Husk du selvfølgelig stadig er meget velkommen til at komme med feedback, idéer eller spørgsmål til projektet på min mail degnovic@hotmail.com.

Jeg vender med al sandsynlighed tilbage imorgen, da vi der gerne skulle have taget næste skridt!

Fortsat god mandag til jer alle.

søndag den 21. februar 2010

Der skal tages billeder

Imorgen har vi hyret en fotograf til at tage billeder til siden. Det vil nu sige at det meget gerne skulle være den sidste opgave som skal færdiggøres før siden kan starte op. Jeg er dog ikke helt med på hvor langt grafikeren er i opsætningen af siden så jeg vil tirsdag smutte forbi min fars bureau og få den sidste og endelige briefing. Derfor håber jeg på at kunne have en præcis dato for lanceringen senest tirsdag. Lanceringen satser jeg stadig på vil finde sted i løbet af den kommende uge.

Nu vil jeg ellers tilbage til livestreamingen af EPT København for at se hvordan det ender :-)

Følg med her på siden i løbet af de kommende dage!

fredag den 19. februar 2010

Første udkast er hjemme

Som før nævnt i bloggen har jeg i løbet af ugen haft et møde med min far omkring hjemmesiden og det er der nu kommet en masse ud af.

Først og fremmest er vi kommet frem til at projektet 'skifter' navn til PokerAnmelder.dk. Derefter har vi snakket en del om hjemmesidens layout og jeg har netop modtaget første udkast som jeg er ekstremt tilfreds med. Nu mangler vi blot at få taget nogle billeder til siden, få lavet nogle justeringer, hvorefter siden er klar til lancering. Det vil sige der nu ikke er lang tid igen.

Jeg vender tilbage i løbet af et par dage med næste opdatering.

lørdag den 13. februar 2010

Projektet tager fart - snart klar til lancering

Igen har der været stille fra min front det seneste stykke tid, men igen er det ikke fordi der er blevet hvilet på laurbærene. Tværtimod, projektet har nemlig taget fart.

Jeg havde så sent som igår et lille møde med min far, hvor vi så at sige, fik de sidste detaljer på plads, så det fra nu af kommer til at gå stærkt. Jeg vil naturligvis gøre mit bedste for at opdatere jer i det nærmeste stykke tid, så følg godt med her på siden!

Jeg har i løbet af den seneste uge, fået læst endnu bog, lavet et interview som hænger sammen med bogen, og derefter lagt planen for hvordan den næste uge, med hensyn til hjemmesiden, nogenlunde kommer til at se ud. Jeg skal i løbet af næste uge have endnu et møde med min far og hvis alt går vel, kan hjemmesiden forventes lanceret i løbet af de næste to uger. Jeg er derfor meget tilfreds med mit anslag på medio februar. Som jeg før har nævnt er det ekstremt vigtigt for mig at der allerede er indhold på siden når den lanceres og det krav vil jeg mene jeg har udfyldt meget tilfredsstillende.

Som I måske har lagt mærke til har jeg igennem et stykke tid haft en afstemning kørende ude til højre på siden. Jeg vil nu sætte en identisk op og se om meningerne omkring idéen har ændret sig, så stem endelig, da det giver mig et peg på hvor jeg fører projektet hen.

Der vil være mere fra mig inden længe, så følg godt med!

tirsdag den 12. januar 2010

Forbedret lancering ventes

Et nyt årti har set dagens lys og jeg er ikke kommet sovende ind i 2010.

Som før nævnt er min far indehaver af et reklamebureau. De beskæftiger sig bl.a. med hjemmesider og den erfaring har jeg hele tiden kunne trække på. Nu har jeg dog aftalt en meget fordelagtig aftale, som gør at hjemmesiden lanceres endnu mere professionelt end jeg havde regnet med. En stor hæmsko var for mig udsigten til at skulle specialisere mig i Joomla som siden skal laves med, men jeg kan nu koncentrere mig mindre om dét og i stedet fokusere på det vigtigste - sidens indhold.

Jeg har indset at jeg kan skyde en hvid pil efter den forventede lanceringsdato - 1. februar. Ikke forstået på den måde at lanceringsdatoen bliver meget udskudt, sagen er simpelthen blot den at jeg i den periode er på ferie, så siden bliver lanceret enten medio januar eller medio februar, sandsynligvis sidstnævnte.

For mig har det været vigtigt at siden allerede har noget indhold fra start, så I kan forvente at få udbytte af siden fra starten.

Jeg vender snart tilbage med flere opdateringer. Indtil da, må I alle have held og lykke ved bordene og det bedste skrub i det nye årti!